denne tekst vises hvis billedet ikke kan vises

KB Fitness udvider med ny personlig træner

personlig træner, odense, Paulsen, Bradsted

Jeg kan med stor glæde byde Christina Paulsen velkommen i folden hos KB Fitness. Christina er personlig træner, og vil fremadrettet indgå i et fast samarbejde med mig om at tilbyde Fyns mest kvalificeret personlig træning.

I min seneste vlog snakker Christina og jeg om vores nye partnerskab. Spring til 4:45 min hvis blot ønsker at se delen, hvor vi fortæller om samarbejdet.

 

En læringsproces

Christina studerer idræt og sundhed på Syddansk Universitet i Odense og er i færd med at skrive sin bacheloropgave, som bliver færdig til sommer. Herefter påbegynder hun sin kandidat uddannelse (cand.scient i Idræt & Sundhed).

Det er da også på idrætsstudiet, at jeg har stiftet bekendskab med Christina. Jeg har undervist hende i fag Fitness & Træning på 3. semester, samt i Præstationsoptimering på 5. semester. Efterfølgende har hun været i et 7 ugers praktikforløb hos KB Fitness.

Video: Se mere om Christinas praktikforløb her

Christina har imponeret mig – både som idrætsstuderende og under hendes praktikforløb. Udover at være en dygtig og reflekterende træner, så viste hun også at hun er en dygtig formidler ved at skrive artiklen: Kvinde, kend din cyklus – og træn derefter

Det har derfor været en nem beslutning at tilbyde Christina muligheden at komme under mine vinger, så vi begge kan forsætte læringsprocessen, højne vores faglige niveau og tilbyde den bedst mulige træningsfaglige hjælp.

 

Her finder du Christina:

Hjemmeside: www.christinapaulsen.dk

Facebook: Christina Paulsen – Personlig træner v/Kristian Bradsted

 

Skriv en kommentar

Dine email adresse vil ikke blive vist.