Efter Bootcampen – har du brug for hjælp?

af | 12. jun. 2018 | Bootcamp, Livsstil & sundhed, Nyheder, Personlig træning | 0 Kommentarer

For dig, der har prøvet at komme i dit livs form – men træningen blev ikke formet til dit liv.

Du har været der. Måske mere end én gang. Du prøvede byens bedste bootcamp. Det virkede måske endda – du kom i dit livs form. Indtil du kom ud af den igen.

Det var egentlig godt at være på bootcamp. Du fik hurtigt resultater. Men det var også godt, da den stoppede. Fordi det var hårdt, og der var for mange ting, som du måtte undvære i din dagligdag.

Lyder det bekendt? Så skal du vide at du ikke er den eneste, der har haft det sådan.

Støvlelejr – hvor trykker skoen?

Du er måske bekendt med at jeg ikke er fan af konceptet “Bootcamp”. Hvis ikke, så er der her en video med tilhørende og uddybende artikel, som forklarer problemet med bootcamps.

Kort fortalt, så er de fleste bootcamps egentlig blot en slankekur + en masse hård træning. Og slankekure virker ikke på den lange bane.

Der kan skabes utroligt hurtige resultater. Men de er ofte meget kortlivet. Surt for dig, men fedt for træneren, der har taget før- og efterbilleder af dig. Altså før og efter bootcampen, ikke efter efter bootcampen.

Jeg oplever derfor også i stigende grad, at jeg bliver kontaktet i forhold til personlig træning af mennesker, som tidligere har været på en eller flere bootcamps. Her oplever jeg en række fællestræk:

  • Yoyo-vægt
  • Sort/hvid-tankegang, hvor man enten er godt i gang med træning eller er faldet helt af, ligesom man enten spiser udelukkende “sundt” eller “usundt” osv.
  • Træningen skal være hård! Der skal svedes og forbrændes kalorier.
  • Der tages næsten ikke højde for hverdagen med andre gøremål og de nære relationer, når træningsindsatsen og kostændringerne sættes ind.
  • Efter endt bootcamp har der været en følelse af mæthed af den hårde træning og restriktive kost, og man har derfor behov for at slappe af.

 

Jeg tilbyder: Efter Bootcampen

Jeg tilbyder et nyt* koncept til dig, der har været på en eller flere intensive bootcamps. Det er til dig, der måske har oplevet succes undervejs og tabt dig, men efterfølgende får du ikke trænet og kiloene vender tilbage.

Efter Bootcampen er et forløb, der handler om at give dig værktøjer, således du kan varetage din egen træning på længere sigt.

Det er et forløb, hvor træningen får en egenværdi, og ikke blot er et middel frem mod et mål (fx at forbrænde kalorier). Det er værdien af at have træningen som et frirum i en ofte stresset hverdag, hvor du kan arbejde på en proces, som du finder værdifuld.

En proces, som den beskrevet i det ovenstående, er individuel og dermed forskellig fra person til person. Formålet kan være vægttab – og ikke kun for en kort periode –  men det kunne også være at opnå fysisk kompetence, øget funktionsevne, blive smertefri osv.

Under Efter Bootcampen-forløbet garanterer jeg:

  • At du IKKE får en kostplan med alle mulige regler og restriktioner. Faktisk får du ingen kostplan.
  • At der IKKE skal tages før- og efterbilleder med make-up og dehydrering (væskeudtømning) op til efterbillederne.
  • At du IKKE skal bruges som markedsføring.
  • At træningen tilpasses dig og din hverdag.
  • Tålmodighed.
  • En sund og realistisk tilgang til træning og kost.

 

Hvordan ser sådan et forløb så ud?

Som du nok kan regne ud, så vil sådan et forløb se forskelligt ud fra person til person. Vi har forskellige udgangspunkter, behov og ressourcer, og derfor skal et forløb tilpasses den enkelte.

Formålet er at gøre dig selvkørende. Derfor vil jeg anbefale at størstedelen af min hjælp placeres i starten, hvorefter vi mødes med større mellemrum jo længere vi kommer frem i forløbet og jo bedre det går dig.

Det kunne eksempelvis se således ud:

+ Samtale og opstartssession

+ 1. måned med 2 sessioner om ugen

+ 2. måned med 1 session om ugen

+ 3. måned med 1 session hver anden uge

Samlet pris: 7500 kr.

 

En samtale med henblik på et forløb hos mig er altid gratis.

Lyder Efter Bootcampen som noget for dig, så skriv til mig og vi finder en tid, hvor jeg kan høre mere om dig og vi kan få lavet en forventningsafstemning for et muligt forløb.

 

* Det er egentlig ikke nyt. Det er personlig træning, som jeg mener personlig træning burde være. Personlig træning bør tage udgangspunkt i og tilpasses dig og din hverdag, i stedet for at putte dig i en kasse, som du og din hverdag skal presses ned i for en kort og intensiv periode.

Beklager, men så fik jeg din opmærksomhed. 🙂

Læs mere om personlig træning.

Læs mere om 3 udbredte misforståelser om personlig træning.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *