denne tekst vises hvis billedet ikke kan vises

Sådan får dit barn succes via motion

Kan du huske dengang der ikke var Ipads og dyre mobiltelefoner til at underholde den yngre generation? Der var gang i den på legepladsen, og børnene var aktive og innovative.

I dag trækker skærmene mere i børnene end livet på legepladsen gør, og det kan have den lidt uheldige konsekvens at de ikke får bevæget sig så meget. Dette ved vi kan have konsekvenser for deres sundhed på længere sigt. Men forskning i psykologi viser at det også kan mindske deres generelle succes senere i livet.

dreamstime_l_45382062

Du ved sikker hvor gavnligt det kan være for dit barn at bevæge sig og være fysisk aktiv på regelmæssig basis. Men jeg vil i denne artikel fortælle dig hvordan fysisk aktivitet også kan have en positiv indflydelse på dit barns succes i vigtige aspekter senere i livet. Det sker ved at aktive børn udvikler det, som der kaldes Eksekutive Funktioner. De eksekutive funktioner har nemlig vist sig at have stor indflydelse på succes hos børn, og kan tilmed bedre forudsige hvornår dit barn er skoleparat end en standard IQ-test (5). Hvis du er interesseret efter noget mere viden omkring eksekutive funktioner, og hvilken indflydelse de har på dit barn, så læs med her!

 

Hvad er succes for børn? 

Der er de seneste år forsket meget i hvilken indflydelse motion og fysisk aktivitet kan have på læring og kognition. Det viser sig, at der er en videnskabelig dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring (1, 2).

I 2011 udgav en Canadisk professor i Udviklings og kognitions-neurovidenskab, sammen med en kollega, en videnskabelig artikel (3), hvori der argumenteres for, at især 4 egenskaber kan være afgørende for succes hos børn i alderen 4-12 år. Kreativitet, fleksibilitet, selvkontrol og disciplin. Disse 4 egenskaber vurderes i høj grad, som værende determinanter for at skabe succes hos børn.

Børn bliver udsat for nye problemstillinger hver evig eneste dag. Deres håndtering af disse afgør, hvor godt de vil klare sig, især i en social- og læringssammenhæng. Hvad der menes med disse 4 egenskaber, er kort beskrevet her:

Kreativitet: Børn er nødt til at tænke og være kreative, når de står over for et problem, som kræver en løsning, som de ikke har mødt eller stiftet bekendtskab med før.

Fleksibilitet: De skal være fleksible, når de modtager og bearbejder enorme mængder af udefrakommende information, som er opfanget af deres sanser, og hermed vurdere de forskellige situationer ud fra forskellige perspektiver.

Selvkontrol: De har brug for selvkontrol til at modstå fristelser og dermed undgå situationer, hvor de ender med at gøre noget, som de vil fortryde.

Disciplin: Vigtigheden af disciplin er nødvendig, når man skal være fokuseret, og gennemføre de opgaver/problemer man står over for (det kender vi voksne vist godt til).

 

Eksekutive funktioner

De ovenstående egenskaber bliver udført af det, der kaldes de eksekutive funktioner (EF).

EF omhandler vores evne til at regulere vores igangværende adfærd, i forhold til vores omgivelser og omstændigheder (4).

Der er tale om nogle komplicerede kognitive processer, som er på spil når vi f.eks. er i gang med en handling, eller impulsivt beslutter os for at gøre noget andet end det vi var i gang med.

Rent anatomisk er vores EF placeret i vores Præ Frontal Cortex (PFC), også kendt som hjernens frontallap. PFC er, evolutionistisk set, det senest udviklede område i vores hjerne, og derfor også det mest sårbare område. Man ved f.eks. at stres kan sænke EF og resultere i at børn og unge bliver fejldiagnosticeret med ADHD, selvom de normalt ikke har nedsættelse af deres EF (13).

Udover at udføre de 4 ovennævnte egenskaber, er de mest centrale funktioner, som EF varetager:

  • Vores evne til at frasortere udefrakommende stimuli, såsom støj og bevægelse, og i stedet fokusere på det vi oprindeligt havde tænkt os.
  • Vores evne til at fastholde noget information, mens man overvejer hvordan man skal forholde sig til det, og reagere på det.
  • Vores evne til at se tingene fra et andet perspektiv, udnytte nye muligheder eller finde på nye løsninger til et problem.

EF har samtidig også vist sig at kunne forudsige læse- og matematikkompetencer for alle skoleår, hvilket betyder, at jo højere niveau af EF man besidder, jo lettere vil man have ved at tilegne sig læse- og matematikkompetencer (6).

De ovenstående funktioner og egenskaber (kreativitet, fleksibilitet, selvkontrol og disciplin) er nødvendige for børn, for at tilegne sig akademisk og social succes, samt på andre vigtige parametre. Der er dermed også sammenhæng mellem EF og generelt at klare sig godt igennem hele livet. De har blandt andet positiv betydning for; karriere, ægteskab og psykisk og fysisk helbred (3).

 

Hvordan træner, og udvikler man de eksekutive funktioner hos sit barn?

Generelt set findes der 6 videnskabelige undersøgte metoder, som har vist sig at være effektive til at træne EF hos børn i de tidlige skoleår (3). Jeg vil dog kun komme ind på 2 af metoderne. Nemlig de som omhandler fysisk aktivitet. Den ene omhandler aerob træning, og den anden omhandler udøvelse af kampsport. Det skal dog påpeges at fysisk aktivitet ikke er den eneste vej til at forbedre EF. Der findes andre gode måder hvorpå dette kan gøres, som f.eks. ved løsning af opgaver i et computerprogram (3). Fysisk aktivitet bidrager dog med mange andre positive sundhedseffekter, som stillesiddende øvelser ikke gør.

 

Hjerneaktivitet og bevægelse

Mere eller mindre alt form for bevægelse forbedrer PFC’s funktioner og potentielt set de EF (7, 8). Et glimrende eksempel på hvad fysisk aktivitet kan gøre for hjernen, kan ses på det nedstående billede:Hjernen og bevægelse

Billedet viser en gennemsnitsscanning af 20 elever. Den venstre hjernescanning illustrerer at eleverne har siddet stille i 20 min. og den højre hjernescanning illustrerer, at de har gået i 20 min. Efterfølgende blev der lavet en koncentrationstest, hvor resultaterne var klare. Da eleverne havde gået i 20 min. inden de tog testen, klarede de sig væsentligt bedre.

Bevægelse fremmer ens hjernes tilstand til at kunne koncentrere sig, og præstere bedre. Men hvor meget bevægelse/fysisk aktivitet skal der til? og hvilken slags er der tale om, for at stimulere de eksekutive funktioner?

 

Aerob træning

Fysisk aktivitet har vist sig at fremme positive kemiske reaktioner i hjernen og kroppen, og man har derfor været interesseret i at vide, om det også har påvirket EF hos børn. Der er blevet lavet 3 studier på børn, som omhandler aerob træning. Disse er kort gennemgået her:

1 studie: Udført på 8-12 årige (9)

  • Ved 30 min. løb 3 gange om ugen i 12 uger, hvor sværhedsgraden givetvis blev øget, fandt man en øgning i kreativiteten og den kognitive fleksibilitet, sammenlignet med almindelig traditionel idræt i skolen, som ikke gav nogen signifikant ændring.

Dette kan altså indikere at det kræver en vis intensitet for at få stimuleret EF, og traditionel idræt i skolen ikke altid formår at gøre dette.

 

2 studie: Udført på overvægtige børn (10)

Den fysiske aktivitet i dette studie bestod af aerobe lege, såsom; løbe-lege, sjipning, basketball og fodbold. Fokus i disse aktiviteter var på glæde og intensitet, og ikke på konkurrence og tekniske færdigheder.

De overvægtige børn blev delt op i 3 grupper.

  • En gruppe der ingen ”fysisk aktivitet” fik (kontrolgruppe)
  • En gruppe der skulle lave fysisk aktivitet i 20 min/dagen
  • En gruppe der skulle lave fysisk aktivitet i 40 min/dagen

Her fandt man, at det kun var gruppen med 40 min/dagen der efterfølgende forbedrede deres eksekutive funktioner, hvilket også indikerer at intensiteten og især varigheden ser ud til at være vigtig.

 

3 studie: Udført på børn i alderen 7-9 år (11)

Her lavede man noget af det samme som i det ovenstående studie.

  • En gruppe fik ingen ”fysisk aktivitet” (kontrolgruppe)
  • En gruppe fik påført 2 timers træning dagligt. Træning bestod af 70 min aerob træning, efterfulgt af motorik-træning.

Der blev observeret en forøgelse i arbejdshukommelsen, hos dem der havde trænet dagligt i 2 timer, hvilket også understreger at varigheden og den høje intensitet ved aerob træning ser ud til at være essentielle faktorer.

 

Udøvelse af Kampsport

Traditionel kampsport/Martial Arts har vist sig at styrke selvkontrol, disciplin og karakter udvikling (3). Man har derfor undersøgt om kampsport har en positiv indflydelse på udviklingen af EF hos børn.

Ved et studie fra 2004 (12) fandt man at børn, der lavede Taekwondo træning, viste forbedring af de eksekutive funktioner på alle parametre, sammenlignet med børn, der havde traditionel idrætsundervisning. Studiedesignet var ret interessant, da trænerne ved hver Taekwondo træning, startede med at stille børnene 3 spørgsmål, som de skulle reflektere over.

  • Hvor er jeg? (fokus på nuet)
  • Hvad laver jeg?
  • Hvad burde jeg lave?

Trænerne fik børnene til at reflektere over deres situation med disse spørgsmål, og efterfølgende fik dem til at reagere og handle på det.

Forbedringen af EF var især størst hos de ældste, som gik i 4 og 5 klasse, og mindst hos de yngste (børnehavebørn). Dette giver ret god mening, da det er de færreste børn i indskolingen, som er modne nok til at kunne reflektere over ting, i længere tid ad gangen.

Det interessante ved dette studie er, at i forhold til mange andre studier, hvor man fokuserer på børn der er bagud med EF, var børnene i dette studie socioøkonomisk godt stillet. Børn, der kommer fra at godt socioøkonomisk miljø, har øget sandsynlighed for at have normale eksekutive funktioner. Dette gjorde derfor fundene af, forbedringen af de eksekutive funktioner på alle parametre, ret interessante.

 

Opsummering

  • Eksekutive funktioner har vist sig at spille en vigtig rolle for succes hos børn, især rent socialt og kompetencemæssigt (sprog og matematik). Især 4 egenskaber ser ud til at være vigtige (kreativitet, fleksibilitet, selvkontrol og disciplin). Det er dog ikke kun vigtigt for børn at have velfungerende eksekutive funktioner, da det også har betydning for både karriere, ægteskab og psykisk og fysisk helbred.
  • Aerob træning, hvor intensiteten er høj og varigheden strækker sig til de 30-40 min. har vist sig at have en positiv indflydelse på EF.
  • Taekwondo kombineret med reflekterende spørgsmål, har også vist sig at påvirke de eksekutive funktioner positivt, på trods af intensiteten ikke er lige så høj, som ved aerob træning.
  • Der findes flere metoder til at forbedre EF hos børn, end ved fysisk aktivitet. Hvis man derfor ønsker at opnå bedre og højere udviklede EF, er det vigtigt at påpege, at der findes mange veje til Rom.

 

Hvad så med konkurrencesport?

Der er ikke blevet udført studier omhandlende eksekutive funktioner hos børn, der dyrker sport. Men selv om det ikke er undersøgt, så må man formode at sport højest sandsynlig kan bidrage til en bedre udvikling af de eksekutive funktioner.

Konkurrencesport indeholder oftest fysisk aktivitet, men bidrager også med udfordringer som vedligeholdelse af koncentration, arbejdshukommelse, samt positive elementer som glæde og dannelse af nye sociale relationer. Alle disse elementer, kan derfor potentielt set være med til at stimulere de eksekutive funktioner.

Du kan som forælder derfor med god samvittighed sende dit barn til sport, eller anden form for aktivitet med kropslig bevægelse, og dermed sørge for at de på regelmæssig basis får stimuleret sindet, såvel som deres krop.

 

Referencer:

  1. Idrætsforskning, K. U. f. (2011). Fysisk aktivitet og læring – en konsensuskonference. København (PDF)
  2. Sibley, B. A., & Etnier, J. L. (2003). The relationship between physical activity and cognition in children: a meta-analysis. Pediatric Exercise Science, 15(3), 243-256.
  3. Diamond and Lee 2011 – Interventions shown to aid executive function development in children 4-12 years old.
  4. Miyake, A. et al., 2000. The Unity and Diversity of Executive Functions and Their Contributions to Complex ‘‘Frontal Lobe’’ Tasks: A Latent Variable Analysis
  5. Blair et al – Relating effortful control, executive function, and false belief understanding to emerging math and literacy ability in kindergarten. Child Dev.2007 Mar-Apr;78(2):647-63.
  6. Susan E. Gathercole, Susan J. Pickering, Camilla Knight, Zoe Stegmann. – Working memory skills and educational attainment: evidence from national curriculum assessments at 7 and 14 years of age. Applied cognitive psychology. 2003.
  7. Hillman CH,Erickson KI, Kramer AF – Be smart, exercise your heart: exercise effects on brain and cognition. Nat Rev Neurosci.2008 Jan;9(1):58-65. 
  8. Chaddock L,Pontifex MB, Hillman CH, Kramer AF – A review of the relation of aerobic fitness and physical activity to brain structure and function in children. J Int Neuropsychol Soc.2011 Nov;17(6):975-85.
  9. Tuckman BW,Hinkle JS – An experimental study of the physical and psychological effects of aerobic exercise on schoolchildren. Health Psychol.1986;5(3):197-207.
  10. Davis CL, Tomporowski PD, McDowell JE, Austin BP, Miller PH, Yanasak NE, Allison JD, Naglieri JA. – Exercise improves executive function and achievement and alters brain activation in overweight children: a randomized, controlled trial.  Health Psychol.2011 Jan;30(1):91-8.
  11. Keita Kamijo, Matthew B. Pontifex, Kevin C. O’Leary, Mark R. Scudder, Chien-Ting Wu, Darla M. Castelli, and Charles H. Hillman – The effects of an afterschool physical activity program on working memory in preadolescent children. Dev Sci. 2011 September; 14(5): 1046–1058.
  12. Kimberley D. Lakes, William T. Hoyt – Promoting self-regulation through school-based martial arts training. Applied Developmental Psychology 25 (2004) 283 – 302. 

 

Mathias Hvid er stud.bach.scient. i Idræt & Sundhed ved Syddansk Universitet. Denne artikel er skrevet under Mathias’ 7 ugers praktikperiode ved KB Fitness.

Skriv en kommentar

Dine email adresse vil ikke blive vist.