En graviditet er i de fleste tilfælde en glædelig begivenhed. Mange gravide oplever dog tvivl og bekymring i løbet af deres graviditet. Mange ting, som før graviditeten var almindelige hverdagsforekomster og aktiviteter, bliver der nu stillet spørgsmålstegn ved.

Mad, make-up, motion – hvad må man og hvad må man ikke?

Denne artikel vil omhandle motion i forbindelse med graviditetens 1. trimester (de første 12 uger), og om dette fører til en øget risiko for ufrivillig abort.

Som træner på 13. år og far til to børn oplever jeg både i mit arbejde og i min private omgangskreds, at der opstår et stort pres på den gravide for at enten stoppe med eller skrue ned for motionen. Presset kommer fra familie, venner og bekendte, men også fra sundhedsfagligt personale, såsom den gravides egen læge.

Presset kan føre til et nedsat aktivitetsniveau eller fuldstændig inaktivitet.

Spørgsmålet er om dette pres er berettiget? Er motion skadeligt for den gravide og fosteret i starten af en graviditet?

Gravide stopper eller skruer ned for træningen

Sundhedsstyrelsen anbefaler at gravide følger de generelle anbefalinger for motion. Dyrk minimum 30 minutters moderat fysisk aktivitet dagligt udover almindelige dagligdagsaktiviteter, såfremt der er tale om en normal graviditet uden komplikationer. (1)

38 % af danske gravide kvinder lever op til minimumskravene for fysisk aktivitet under 1. trimester, hvilket faktisk er væsentligt højere end i andre europæiske land. (2)

Dog er der mange, der skruer ned for motionen eller vælger den helt fra, når de bliver gravide, som det fremgår af den nedenstående graf.

Der kan være flere årsager til, at mange kvinder vælger motionen fra, når de bliver gravide. Men et argument, som vedholdende går igen og igen, er, at motion øger risikoen for ufrivillig abort i 1. trimester.

Det er ikke kun en myte, der bliver spredt under ammestuesnak i mødregruppen. Jeg oplever, at flere kvinder får at vide, at de skal stoppe motion, eller nogle typer motion, af deres egen læge i forbindelse med graviditetsundersøgelsen, ligesom det er konkret rådgivning på nogle fertilitetsklinikker.

I en folder fra Region Midtjylland, som uddeles på fertilitetsafdelingen på Horsens hospital, står der:

”Nyere undersøgelser tyder på at kraftig sportsudøvelse de første uger af en graviditet kan øge risikoen for abort. Dette gælder for løb/jogging, boldspil, work-out/fitness og ketchersport, Svømning og rolig fysisk aktivitet som fx cykling, gang/vandring og ridning kan du udmærket fortsætte med.” (3)

Folderen fra Fertilitetsafdelingen kan dermed give anledning til at tro, at der er noget om snakken. At anbefalingen ikke blot er en myte, som lever videre gennem papegøjesnak. Men omvendt konflikter anbefalingen fra nogle læger og fertilitetsafdelinger med Sundhedsstyrelsens generelle anbefaling om motion for gravide.

Der er ikke noget at sige til at mange gravide er forvirret.

I det næste afsnit diskuterer jeg nogle af problemstillingerne ved forskningen i motion for gravide i 1. trimester. Hvis du bare vil have nogle svar, så spring det næste afsnit over.

Et forsigtighedsprincip gennemsyrer forskningen

Jeg har fået tilsendt to undersøgelser, som Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet i Horsens henviser til og som de i deres informationsmateriale kalder for ”nyere forskning”. (3) For at være så objektiv som muligt, har jeg derudover selv undersøgt området yderligere for undersøgelser, som fokuserer specifikt på motion i forbindelse med 1. trimester.

Før jeg kommer med resultaterne fra de to undersøgelser, som jeg har fået tilsendt, samt hvad jeg har fundet af andre undersøgelser, så vil jeg kort forklare lidt om den videnskabelige forskning på dette område og nogle af de overordnede problemstillinger, der er herskende.

Overskriften på dette afsnit kan lyde negativt. Det er det ikke nødvendigvis. Men det er ikke desto mindre sandt, at ligesom i den brede befolknings syn på graviditet, så hersker der også et forsigtighedsprincip i den videnskabelige forskning omkring fysisk aktivitet i forbindelse med graviditet.

Det er med god grund. Vi kan af etiske årsager ikke sætte gravide kvinder til at lave forskellige aktiviteter, som potentielt kan være skadelige for moderen eller fosteret. Det er derfor svært at få et klart og entydigt svar på, om en bestemt type aktivitet vil fremkalde ufrivillig abort, da vi ganske enkelt ikke må undersøge det direkte.

Det betyder, at vi må sætte vores lid til observationelle forskningsundersøgelser fremfor randomiserede kontrolundersøgelser, som ellers med større sikkerhed kan give nogle konkrete svar.

Observationelle undersøgelser inden for dette område er ofte baseret på, at den gravide bliver spurgt ind til sit graviditetsforløb, aktivitetsniveau og sine motionsvaner. Selv om observationelle undersøgelser kan give os overordnet viden og mulighed for at se generelle mønstre og tendenser, så vil resultaterne ofte være forbundet med en større usikkerhed og bias.
Man skal desuden være påpasselig med at drage konkrete konklusioner ud fra én observationel forskningsundersøgelse. Der vil ofte skulle flere lignende undersøgelser til, som finder frem til samme resultat, før der er tilpas sandsynlighed for, at resultatet er rigtigt.

Mere konkret i forhold til undersøgelser af gravide og motion, så er der også en anden problemstilling. I de forskningsundersøgelser, der forelægger, benyttes der forskellige parametre for at bedømme aktivitetsniveau og –intensitet. Nogle studier benytter samlet aktivitetstid over en uge, andre antal træningspas per uge, mens nogle også opdeler intensiteten og belastningsgraden ud fra aktivitetstyper (løb, cykling, styrketræning, svømning osv.).

En sammenligning af undersøgelserne skal derfor tages med forbehold.

Sidst, men ikke mindst, så er der ikke lavet særligt meget forskning om risikoen for abort i forbindelse med motion i graviditetens 1. trimester.

Der er lavet en hel del forskning på motions indvirkning på hele graviditeten, fødslen og efterfødselstiden. Her er der ikke så meget at være i tvivl om. De mange positive effekter for både moder og barn af regelmæssig fysisk aktivitet opvejer i høj grad de eventuelle risici*, der er forbundet ved generelt at dyrke motion. (4, 5)

> Lær mere om træning af gravide i teori og praksis <

Hvad siger forskningen?

Hvis du har læst forrige afsnit, er du klar over, at forskningen på dette område ikke er perfekt, og at der mangler mere af det. Men lad os kigge på hvad der faktisk findes for at få svar. Vi starter med de to undersøgelser, som jeg har fået tilsendt fra Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet i Horsens.

Den ene undersøgelse er fra 2008 og fra en dansk forskningsenhed (6). De undersøgte om motion under graviditeten havde en indvirkning på for tidlig fødsel. Undersøgelsen dækkede over hele graviditeten og ikke kun 1. trimester.

Så umiddelbart kan undersøgelsen ikke direkte sige noget om risikoen under 1. trimester. Men de konkluderer (oversat fra engelsk):

”Resultaterne viser en reduceret risiko for for tidlig fødsel blandt næsten 40% af de kvinder, som dyrkede en form for fysisk aktivitet under graviditeten, sammenlignet med gravide kvinder, der ikke dyrkede motion.”

”Disse fund indikerer at der ingen utilsigtede hændelser er af motion på risikoen for for tidlig fødsel og strider derfor ikke imod de nuværende anbefalinger.” (6)

Jeg kan ikke se, hvordan denne undersøgelse kan bruges som belæg for at råde gravide, samt kvinder med et ønske om at blive gravid, til at holde sig fra motion eller bestemte typer af motion. Tværtimod.

Den anden undersøgelse, som jeg har fået tilsendt, er fra 2007 og fra samme forskningsenhed (7). De har undersøgt risikoen for ufrivillig abort inden for graviditetens første 18 uger.

Forskerne fandt frem til, at der er en øget risiko for ufrivillig abort hos gravide, der træner mere end 7 timer om ugen sammenlignet med gravide, der ikke træner, samt hos gravide, der dyrker ”high impact exercise”. ”High impact exercise” definerer de i undersøgelsen som løb, boldspil og ketchersport. ”Low impact exercise” inkluderede aerobic, dance, workout/fitness træning, cykling mm.

MEN resultaterne af denne undersøgelse hviler på et usikkert grundlag. Noget som forskerne selv understreger flere gange i artiklen, inklusiv i deres konklusion.

Problemet er, at størstedelen af deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt til deres motionsvaner retrospektivt. Dvs. de er blevet spurgt til deres motionsform, træningstid osv. efter en potentiel traumatisk abort. Dette øger risikoen for ”recall bias”, hvor man ser tilbage på det adspurgte med farvede briller.

Hvis man i undersøgelsen kun kigger på tallene fra de deltagere, som svarede prospektivt (forud) finder man ingen signifikant øget risiko for abort. Kun ved ”high impact exercise” i samlet 75 – 269 minutter om ugen ser man en lille øget risiko. (7)

Denne undersøgelse er den eneste, der taler for at motion kunne øge risikoen for abort. Jeg har kun kunne finde én anden undersøgelse, som viser en øget risiko for ufrivillig abort ved fysisk anstrengelse. Men i denne undersøgelse fra 2000, som også er dansk, blev fysisk anstrengelse fra arbejde og fysisk anstrengelse fra motion ikke adskilt. (8) Vi kan derfor ikke vide, om den øgede risiko helt eller delvist skyldes fysiske arbejdsbetingelser.

Der er lavet andre undersøgelser end den danske fra 2007. Men hvis vi skal holde ved kriterierne og udelukkende holde os til undersøgelser, som specifikt kigger på motion og risikoen for ufrivillig abort i 1. trimester, så er der kun fire andre undersøgelser, hvilket også fremgår af et dansk review fra 2016. (9)

Af to af undersøgelserne fremgår det, at gravide, der dyrker motion, har en reduceret risiko for ufrivillig abort, mens det fremgår af to andre undersøgelser, at risikoen er lige så stor for fysisk aktive, som for inaktive, dvs. at der ingen øget risiko er.

Når man sammenholder resultaterne fra alle fem undersøgelser, kan man ikke sige noget med stor sikkerhed om motions indflydelse på ufrivillig abort inden for det 1. trimester – hverken positivt eller negativt.

Samlet set er der størst sandsynlighed for, at der ingen øget risiko er, og måske med en hældning mod at der er en reduceret risiko for ufrivillig abort hos gravide, der dyrker motion i 1. trimester.

Konklusion og anbefaling

Påstanden om at motion øger risikoen for ufrivillig abort i graviditetens 1. trimester er gennemgående blandt den danske befolkning og desværre også blandt sundhedsfaglige personer. Jeg skriver desværre, fordi påstanden ikke har særligt mange ben at stå på.

Faktisk har den kun ét, og dette ene ben, i form af en dansk undersøgelse fra 2007, er spinkelt og gør hele påstanden noget vakkelvorn.

En gennemgang af den samlede forskning peger i stedet på, at motion som udgangspunkt ikke øger risikoen for ufrivillig abort under 1. trimester.

Sætter man den specifikke forskning for 1. trimester i perspektivet af et helt graviditetsforløb og den forskning, der er lavet omkring motion og graviditet, så kan jeg kun komme frem til, at alle de fordele, der er ved motion under graviditeten, klart opvejer eventuelle ulemper og potentielle risici.*

Helt konkret betyder det, at gravide, der er vant til at træne før graviditeten, anbefales at forsætte træningen og tilpasse undervejs ved eventuelle gener eller besvær. Træningens fokus bør være vedligeholdelse.

Utrænede gravide anbefales at påbegynde motion i et roligt tempo.

> Lær mere om træning af gravide i teori og praksis <

Afsluttende bemærkninger

Det er tydeligt, at der hersker et forsigtighedsprincip i forhold til træning under graviditet. Det vil der formentlig altid gøre. Dette ser jeg intet i vejen med, særligt når der er flere ting, som vi ikke kan undersøge og dermed vide med 100 % sikkerhed.

Men vi skal være påpasselige med ikke at gøre gravide kvinder og deres kommende børn en bjørnetjeneste i et forsøg på at beskytte dem, når der ikke er et solidt grundlag for det.

Mange kvinder stopper med at dyrke motion, når de bliver gravide, grundet frygt for ufrivillig abort. En frygt der med al sandsynlighed er ubegrundet.

*Al bevægelse og fysisk aktivitet vil være forbundet med risici, ligesom livet generelt. Dette er uanset om man er gravid eller ej. Der kan være risiko for uheld, skader og lignende.
Skadesrisikoen afhænger af aktiviteten. Som eksempler kan det nævnes at almindelig styrketræning har en skadesrisiko på under 1 skade per 1000 træningstimer (10), hvilket er lavt, mens fodbold ligger i den højere ende med 26 skader per 1000 træningstimer. (11)

1. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/graviditet/sygdomme/fysisk-aktivitet/graviditet-og-motion/
2. Broberg et al, 2015: Compliance with national recommendations for exercise during early pregnancy in a Danish cohort.
3. Fertilitetsklinikken har sidenhen fjernet folderen fra deres hjemmesiden, men erstattet den med lignende information på deres hjemmeside: https://www.regionshospitalet-horsens.dk/afdelinger/fertilitetsklinikken/om-fertilitet-og-barnloshed/
4. Hinman et al, 2015: Exercise in Pregnancy: A Clinical Review
5. Barakat et al, 2015: Exercise during pregnancy. A narrative review asking: what do we know?
6. Juhl M, Andersen PK, Olsen J, Madsen M, Jørgensen T, Aagaard Nøhr E, Nybo Andersen AM, 2008: Physical Exercise during Pregnancy and the Risk of Preterm Birth: A Study within the Danish National Birth Cohort
7. Madsen M, Jørgensen T, Jensen ML, Juhl M, Olsen J, Andersen PK, Andersen AMN, 2007: Leisure time physical exercise during pregnancy and the risk of miscarriage: a study within the Danish National Birth Cohort.
8. Hjøllund NH, Jensen TK, Bonde JP, Henriksen TB, Andersson AM, Kolstad HA et al, 2000: Spontaneous Abortion and Physical Strain around Implantation: A follow-Up Study of First-Pregnancy Planners
9. Hegaard HK, Ersbøll AS, Damn P, 2016: Exercise in Pregnancy: First Trimester Risks
10. Keogh et al, 2017: The epidemiology of injuries across the weight-training sports
11. Carter EA, Westerman BJ, Hunting KL, 2011: Risk of Injury in Basketball, Football, and Soccer Players, Ages 15 Years and Older, 2003–2007