KB Fitness flytter til Strong4Life – personlig træningscenter

af | 9. feb. 2018 | Nyheder, Video | 0 Kommentarer

Jeg har været træner indenfor fitness og styrketræning siden 2005. Jeg startede som instruktør og bevægede mig gradvist over til personlig træning i takt med at personlig træning blev mere og mere populært.

I 2011, mens jeg stadig var centerleder for et større fysioterapi og fitnesscenter, oprettede jeg min egen lille virksomhed med fokus på personlig træning, rådgivning og senere undervisning og formidling. Det var et stort skridt.

3 år senere tog jeg det største skridt. Efterspørgslen på personlig træning og undervisning var blevet så stor at jeg sagde mit job som centerleder op, og blev 100% selvstændig.

Nu er det tid til at tage endnu et stort skridt. Og det kan du se og høre mere om i videoen her under.

 

Bedre forudsætninger og nye muligheder

Per 15. marts flytter jeg KB Fitness ud i Strong4Life, hvor jeg vil have mit kontor, og generelt udføre størstedelen af min trænergerning.

For mine træningsklienter og lukkede hold betyder dette blot at min hjælp vil foregå et nyt sted.  Det nye sted vil dog give mig de bedste forudsætninger for at hjælpe mine kunder i form af fremragende træningsudstyr og faciliteter, der er optimeret til personlig træning og superviseret holdtræning og til socialt samvær.

Jeg kommer derudover til dagligt at omgås 2 yderst kompetente træner i Ole Stougaard og Allan Frederiksen, som jeg glæder mig til at have en faglig sparring med.

Sidst, men ikke mindst, så vil flytningen til Strong4Life betyder at jeg vil få større mulighed for at afholde workshops og kurser for både motionister og andre sundhedsfaglige. Særligt undervisning og uddannelse af andre trænere og terapeuter oplever jeg en større og større efterspørgsel på, og jeg ser frem til at lave mere af dette i eget regi.

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *