Personlig træner: Jeg burde ikke være flov over hvad jeg laver

af | 20. aug. 2018 | Personlig træning | 2 Kommentarer

Jeg er oprigtigt glad for min gerning som træner. Jeg trives med at hjælpe andre mennesker med deres træning og forbedre deres sundhed og generelle velbefindende.

Men jeg må indrømme, at når jeg bliver spurgt til hvad jeg beskæftiger mig med, så har jeg svært ved at svare ”personlig træner”.

Dette skyldes primært to ting.

personlig træning, træner, fitnessbranchen, sundhedsbranchen

1. Fitnessbranchen har et troværdighedsproblem

Fitness- og sundhedsbranchen har generelt set et troværdighedsproblem. Der bliver tjent mange penge på quickfix-løsninger, der appellerer til en voksende dårlig samvittighed blandt den danske befolkning, skabt af urealistiske forventninger til hvordan vi skal se ud og leve vores liv.

Slankekure, intensive bootcamp-forløb, detox-kure, mirakuløse olieblandinger og 20 minutters elektrostimuleret træning om ugen er alle eksempler på populære fitnessprodukter, der lover hurtige resultater. De har også det til fælles, at de negligerer den viden vi har om adfærdspsykologi og fysiologi, og dermed hvad der fører til varige positive livsstilsændringer.

Uanset om det sker i god tro eller med visheden om direkte snyd, så bliver der tjent mange penge på at sælge hurtige metoder til at nå uopnåelige idealer.

 

2. Personlig træner branchen er uprofessionel

I Danmark stilles der ingen krav til personlig træneren. Der er ingen nødvendig certificering eller minimumsuddannelse. Alle kan kalde sig personlig træner. Det er ikke en beskyttet titel.

Samtidig har der aldrig været mere fokus på fitness og sundhed. Folk går op i deres træning, som aldrig før.

Dette skaber en mulighed for at man hurtigt og nemt kan tjene penge på sin entusiasme for træning og sundhed. Også selvom man rent fagligt ikke er klædt på til det.

 

Fitnessprofessionelle vs fitnessentusiaster

Når det kommer til personlig trænere, så er der nogen, der er fitnessprofessionelle, og andre der er fitnessentusiaster.

En entusiast er passioneret omkring sin træning og i forlængelse af denne er vedkommende også personlig træner. Selvom entusiasten måske oprigtigt ønsker at hjælpe andre mennesker, og dermed har velmenende intentioner, så vil vedkommendes træningsfaglighed tage udgangspunkt i interessen for sin egen træning.

Med fokus på egne træningsinteresser og –mål vil fitnessentusiasten opsøge viden, der afspejler dette.

En fitnessprofessionel vil omvendt opsøge viden i et forsøg på at forbedre sin faglighed til gavn for vedkommendes klienter og ikke nødvendigvis sig selv. Dette sker ud fra en erkendelse af, at mennesker er forskellige og dermed har behov for forskellige tilgange.

En fitnessprofessionel kan træffe træningsfaglige valg med udgangspunkt i den enkelte træningsklient og tilsidesætte egne træningspræferencer og interesser. Den fitnessprofessionelle vil dermed ikke tilbyde sin klient den træning, som træneren selv har lyst til, men den træning som klienten har behov for og lyst til.

I fitnessbranchen er der generelt for mange fitnessentusiaster og for få fitnessprofessionelle.

 

Personlig træning er et håndværk

Personlig træning kan være et kompliceret fagområde. Man møder mange forskellige mennesker med forskellige udgangspunkter og ønsker. Folk vil i form og blive stærke. Mange vil tabe sig. Andre har ondt i kroppen, nogle endda i sindet. Som træner skal man have tilstrækkelig med faglig indsigt til at vide hvem man skal hjælpe og hvem man ikke skal.

Personlig træning bør tage udgangspunkt i, samt kombinere viden om, anatomi, fysiologi, psykologi og pædagogik. Den bør ikke kun tage udgangspunkt i trænerens egen træning og præstationer.

Jeg kunne for eksempel ikke finde på at gå imod min automekanikers rådgivning, fordi min nabo en dag hårdnakket påstår noget andet med udgangspunkt i sin erfaring med at eje og køre sine biler.

Alligevel skal jeg bruge meget tid på at vejlede mine træningsklienter igennem byger af myter og misinformation, som deres omgangskreds kaster efter dem.

Jeg håber, at der kommer en dag, hvor der i den danske befolkning vil herske en opfattelse af, at trænergerningen er et kompliceret fagområde, der bør overlades til professionelle.

Indtil da må vi i fitnessbranchen gribe i egen barm og arbejde på at vores produkter og service tager udgangspunkt i evidensbaseret viden samt realistiske og sunde idealer.

 


Dette blogindlæg er inspireret af et opslag fra Nick Tumminello på hans facebookside den 3. juli 2017. Jeg vil anbefale at du følger hans arbejde, hvis du interesserer dig for personlig træning og fysisk træning generelt.

2 Kommentarer

  1. Jeg kunne ikke være mere enig, godt skrevet

  2. Jeg er så glad for at have læst din blog, jeg kommer fra samme baggrund som dig og elsker at formidle og undervise. Men kan næsten heller ikke få det ud over mine læber at sige at jeg er fuldtids personlig træner – og det er sgu lidt træls faktisk for jeg er mega glad for det jeg laver….

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *