Kursus: Styrketræning for børn og unge

børn, styrketræning, vægte, kursusMå børn og unge dyrke styrketræning?

Der hersker i høj grad stadig tvivl ude i idrætsforeninger, fitnesscentre og hos forældre, når det kommer til styrkebaseret træning, eller styrketræning som supplement til en primær idrætsgren, for børn og unge.

De sidste årtiers videnskabelig forskning inden for området er omfattende og entydig i dets svar: Ja, børn må gerne styrketræne.

Men hvordan griber man træningen for børn og unge an?

Børn er ikke lige som voksne, når det kommer til motion. Deres kroppe tilpasser sig ikke træningen på helt samme måde, deres kroppe er under konstant udvikling, særligt under og omkring puberteten, og ligeledes udvikler deres kognitive evner og forudsætninger sig også.

Vi bør ikke lave samme træning og stille samme krav til børn, som vi gør til voksne. Træning skal tilpasses barnets alder, udviklingsniveau samt fysiske og kognitive forudsætninger.

Dette kursus vil give dig teoretisk og praktisk viden om motion og særligt styrketræning for børn og unge. Kurset henvender sig primært til trænere, fitnesscenterledere og træningsinteresserede forældre.

På kurset vil der være fokus på en grundig gennemgang af både teori og praksis, hvor der er plads til spørgsmål og diskussion. Antallet af pladserne til kurset er derfor begrænset for at sikre at alle deltagere får mest muligt ud af kurset.

Der vil blive uddelt diplom for aktiv deltagelse ved kurset.

 

Indhold

  • Den evidensbaserede tilgang og tilpasning af træning til den enkelte person.
  • Børns vækst og fysiologiske udvikling, herunder den motoriske guldalder, vækstspurten og fysiologiske forandringer under puberteten.
  • Aktiviteter for grundlæggende motoriske færdigheder.
  • De 4 kompetenceområder inden for grundtræning.
  • Træningseffekter hos børn og unge: Hvad kan børn træne og blive bedre til?
  • “Det præstationsoptimerede barn” og tidlig specialisering.
  • Styrketræningsteori, skadesrisici og sundhedseffekter.
  • Tilpasset styrketræning for børn: Øvelser, retningslinjer og træningstilgang.

 

Næste kursus

Afholdes søndag den 10. november 2019 kl. 9.00 – 16.00 i Strong4Life på Cikorievej 76, Odense SØ.

Pris: 1200 kr. (inkl. moms)

For studerende: Ved fremvisning af gyldigt studie-id: 950 kr. (inkl. moms)

Tilmelding sker ved at skrive til info@kristianbradsted.dk eller ved at benytte kontaktformularen her.