Jeg elsker at lære og lære fra mig – for mig at disse to ting tæt forbundet. Så til trods for at jeg efterhånden har fået mærkatet “ekspert”, så ser jeg mig selv som en fagperson under udvikling.

Udover mine underviserstillinger ved Syddansk Universitet og Fitness Institute, så forsøger jeg også at formidle nyt om sundhed og træning her på siden under Bradsteds Blog. Jeg har tidligere været medejer af og den primære bidragsyder af indhold til Fitness-blog.dk. Jeg har dog intet med siden og dens indhold at gøre længere.

Jeg har efterhånden tilbragt mange år i fitness- og sundhedsbranchen. Jeg oplever generelt at mange mennesker har svært ved forstå hvad der er op og ned indenfor sundhed og fysisk træning. Derudover møder jeg mange myter og misforståelser hos folk med interesse for fitness og sundhed. Alt dette resulterer i at mange mennesker er ineffektive i deres træning og i deres forsøg på at blive sundere.

Jeg føler at jeg står i en særlig position, hvor jeg med en bred og dybdegående faglig viden, kombineret med mange års praktisk erfaring, forsøger at give letforståeligt og brugbart rådgivning – både for enkeltpersoner, såvel som grupper og større forsamlinger.

Du skal være velkommen til at kigge rundt på min hjemmeside og kontakte mig, hvis der er noget, som du ønsker min hjælp til.